En ting jeg synes der er meget vigtig at have fokus på når man går op i at minimere kemikalier man får ind i kroppen via sin hudpleje, er læbepomade. Ifølge EU´s videnskabelige komité kan man ikke undgå at “spise” sin læbepomade, og det kan blive helt op til fire læbepomader om året hvis man er daglig bruger. Det er jo også meget intuitivt forståeligt: man smører det på læberne og spiser senere noget mad eller slikker sig på læberne. Derfor er det rigtig vigtigt at den er lavet uden de mest giftige kemikalier.
Hvilke kemikalier kan der så være tilsat læbepomader? Det kan fx være problematiske konserveringsstoffer, mineralske olier, allergifremkaldende stoffer etc.
Mange af disse stoffer tilsættes for at forlænge holdbarheden, gøre konsistensen mere ensartet, forhindre udtørring af produktet etc. Men når der nu findes en masse læbepomader på markedet der ikke indeholder disse stoffer, er der jo ikke noget grund til at bruge dem der gør. Men man skal selvfølgelig vide hvordan man undgår dem, og det er det jeg gerne vil hjælpe med 😊
Her kommer derfor her en checkliste til at finde en læbepomade der er så kemifri som muligt. I checklisten skriver jeg kun en kort bemærkning om hvorfor stofferne er problematiske, du kan læse mere om det i de artikler der står under kilder nederst i blogindlægget.
Checkliste til valg af læbepomade:
1) Check læbepomaden inden du køber den på appen Kemiluppen. De inddeler produkter efter A (helt fri for problematiske stoffer), B (indeholder stoffer man skal være opmærksom på), eller C (indeholder flere problematiske stoffer).
2) Gå efter svanemærkede læbepomader. Hvis læbepomaden ikke findes på appen kan du sende et billede af ingredienslisten ind og så gennemgår den den. Men mens du venter på svar, så gå først og fremmest efter svanemærket, men vær opmærksom på at de tillader visse mineralske olier, hvilke kan være problematiske, læs evt. artiklen om mineralske olier under kilder.
3) Læs ingredienslisten igennem: Hvis du har en yndlingslæbepomade som hverken findes på listen, eller har svanemærket eller andre godkendte, så check efter følgende ingredienser:
– Mineralske olier: paraffin/paraffinum liquidum, Petrolatum, cera microcrystalline/microcrystalline wax, ceresin, mineral oil, ozokerite, synthetic wax.
Mineralske olier kunne ellers lyde som noget uskadeligt der kom fra naturen, men det er restprodukter fra petroleumsindustrien. Det indeholder stoffet MOSH der ophober sig i organerne, og i nogle tilfælde MOAH, der kan være kræftfremkaldende, læs mere i artiklerne under kilder.
– Konserveringsmidlerne: BHT og parabener (nogle parabener er værre end andre, og methyl- og ethylparaben går for at være de mindst skadelige). Men Taenk anbefaler at man helt undgår parabener, da både celle- og dyreforsøg viser at parabener efterligner østrogen, hvilket kan føre til misdannede kønsorganer, dårligere sædkvalitet og tidlig pubertet hos piger, se artiklen under kilder.
– Titaniumdioxid: (E171): et hvidt farvestof der er forbudt i fødevarer, der kan ophobes i kroppen og er under mistanke for at skade DNA´et og dermed være kræftfremkaldende. Det er ikke forbudt i plejeprodukter, men Taenk anbefaler at man undgår det i læbepomader.
– Cyclopentasiloxane: ophober sig i miljøet og er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
– UV-filtrene: Ethylhexyl salicylate, Ethylhexyl methoxycinnamate, Benzophenone-3 (og kaldet oxybenzone).
Disse er mistænkt for at være hormonforstyrrende og de to sidstnævnte er mistænkt for at skade koralrev, og er derfor forbudt i visse områder som fx Hawaii.
– Salicylsyre (BHA) og Benzyl salicylate. Danske forskere vurderer disse stoffer til at være hormonforstyrrende, men der er dog en del debat om disse stoffer.
– Hvis der er lange kemisk lydende navne som fx Butyleret hydroxytoluen, 4-hydroxybenzoesyre, så google det.
Og nu til min yndlingslæbepomade 😀
Denne har jeg brugt i rigtig mange år. Jeg tror faktisk det er helt tilbage til omkring 2005 jeg har brugt den.
Den er kun lavet af naturlige ingredienser og så er den endda økologisk. Den er lavet af: Abrikoskerneolie, citronmelisse ekstrakt, bivoks, aloe vera, kakaosmør, arnica, kamille, E-vitamin, rosmarin
Det er fra det danske mærke Melissa og hedder bare “Melissa læbepomade”. Den er den eneste læbepomade som virkelig kan få mine læber til at få fra at være tørre og afskallende, til at være bløde og, ja ikke afskallende. Jeg har også af og til en sprække i mundvigen, som jeg i mange år troede var forkølelsessår/herpes, men som min læge sagde til mig var en sprække der opstår hvis læberne er lidt tørre og man slikker sig om læberne. Det er ret almindeligt at have, og jeg kender mange der får det om vinteren. Men denne læbepomade er den eneste der virkelig kan hele det for mig, det er som om, at andre læbepomader ikke trænger lige så langt ned og mere ligger sig som en hinde i stedet for. Jeg har prøvet mange gode læbepomader, bevares, men ingen der er lige så gode som denne. Måske er det også fordi at udover de ”alm” ingredienser som aloe vera og kakaosmør, indeholder den citronmelisse- og arnicaekstrakt, som måske har nogle særligt beroligende egenskaber? I dont know, men har prøvet flere andre læbepomader der også havde gode fedtstoffer som i denne, men som ikke kunne det samme for mine læber.
Eneste minus (for nogen) er at, da læbepomaden er lavet af mange planteolier, skinner den en smule, og det er der jo nogle der ikke bryder sig om. For mig er det dog okay når man tænker på hvor godt den gør for mine læber. Desuden kan man bare smøre et tyndt lag på og så skinner den egentlig ikke rigtig.
Det var alt fra mig, hav en god dag og god læbepomade jagt 🙂
Kilder:
https://taenk.dk/test/kemitest-laebepomade/laebepomader-kemi
https://taenk.dk/kemi/plejeprodukter-og-kosmetik/personlig-pleje-se-efter-disse-stoffer
https://taenk.dk/kemi/plejeprodukter-og-kosmetik/mineralske-olier-er-problematiske-saadan-spotter-du-dem
https://taenk.dk/kemi/plejeprodukter-og-kosmetik/uren-hud-se-efter-mistaenkt-hormonforstyrrende-stof
https://taenk.dk/kemi/foedevarer-og-koekken/titaniumdioxid-alt-du-skal-vide
https://taenk.dk/kemi/plejeprodukter-og-kosmetik/parabener-derfor-er-de-problematiske